mandag den 31. oktober 2011

Temahave-kroket og Safari frisbee

Tak for endnu en dejlig formiddag i Valbyparken!

Træerne er blevet mere røde siden sidst og efterårskulden blev holdt på afstand af vanter, huer og tæpper, men også af nye aktiviteter.
Vi varmede op på volleybanen med bordtennisbat og bolde. Ved basen startede temahave-kroket med særlige køller, mens vi sluttede af med Safari-frisbee ved den sidste base. En sjov aktivitet hvor vi alle kunne være på banen og holde varmen på samme tid.

Efterårsdisede hilsner
Maria (Birgit, Tekla, Erik, Anne-Lise, Bo, Pernille, Thomas, Li, Anders og Henrik)
på vegne af projektgruppen

Kl. 10 mødtes vi ved masten og både Birgit, Anne-Lise, Erik, Pernille og Maria havde taget stofrester med til flag. Desværre havde Maria ikke ekstra klips til klipsemaskinen, så alle de flotte flag kom først på i søndags. Ulla kom forbi for at aflevere nogle discs, hun med stor succes havde prøvet sammen med sit barnebarn på 4 år. Hun havde desværre ikke tid til at være med i fredags, men fik en flyer, koden til skuret og spurgte hvor vi har købt discs. Det har vi her: http://www.discbutikken.dk/ DiscButikken I/S, Finlandsgade 19, st. Tv, 2300 København S, telefon: 30250253
Turens første stop var volleybanen, hvor vi som opvarmning i det bøde sand, prøvede bordtennisbat og små bløde bolde. Anders og Henrik fra Konvoj satte vores eget lavere volleynet op på en mindre bane. Dernæst var det kasteøvelser med de store frisbees.

Ved Temahave-basen var der stor glæde over den færdige bænk. Anne-Lise kunne godt hvile benene på den høje del og Erik indtog hjørnet. Anders fik skruet knager op, mens der også var tid til kaffe, kiks og vise de nye (Thomas og Li fra Design skolen) på en rundtur til skuret.
Imens byggede Henrik de sidste special fremstillede kroket køller og Bo testede forskellige bolde. Bo instruerede at vi alle skulle skifte køller, når vi havde været gennem første forhindring. Nogle køller var tunge, andre skæve og nogle var lange og andre korte.

Erik prøver den skæve kølle og Birgit giver bolden fart med den lange.

Tekla øver teknik og skyder langt. Der er stor beundring fra tilskuerne.
Pernille og Li er de første der kaster sig ud i den svære disciplin med dobbelt køllen. Inden Bo skal gå, giver han nogle tip til næste aktivitet og hvordan vi kan bruge et "scorekort" til at notere point.

Da Bo har sagt farvel og på gensyn om to uger, prøver vi de små trækugler. Der er fart på Birgits sving og kuglerne kan trille langt. Så det er bare med at have styr på tørklæder og jakker, så det ikke kommer i vejen for det gode sving.

Efter denne forhindring er det igen tid til at skifte køller. Erik og Anne-Lise er gode til at svinge i takt med dobbelt køllen og laver banerekord. De har også haft mange år til at øve deres teamwork siger Birgit.

Birgit og Tekla er nu også gode til at svinge dobbeltkøllen. De laver et par øvelsessving inden kuglen får et flot stød, frem mod sidste forhindring. Til på fredag den 4. nov, vil Konvoj lave nogle nye køller og kugler vi kan prøve.
Formiddagens sidste aktivitet er Safari-frisbee. Her gælder det om at ramme de forskellige safari elementer. Nogle er sværere end andre og giver flere point. Vi beslutter at "Flodhesten" er meget vanskelig og giver 50 point, mens "Tingfinder-stubben" er svær og giver 30 point. Det er endnu mere vanskeligt at få discs ud fra bunden af den og Tekla forslå en lille rive eller pind, efter at hun selv har været helt inde i hullet.

"Sukkerrøret" og "Palmestolen" er heller ikke lige lette, men også "klatretræet" er en stor udfordring. Erik og Birgit lykkedes med at få disc´en til at blive oppe på toppen og Thomas tilbyder sig som "bolddreng". Nogle foreslår at børnebørn måske kan hyres til denne opgave.


Signe er også kommet og fortæller om programmet på de smarte telefoner, som næsten er færdigt. Vi varmer os på de sidste rester kaffe og store mængder godt humør mens Erik bliver udråbt som vinder af kroket turneringen. Da den gule Brøndby farve normalt ikke er en del af Eriks hovedbeklædning, får han det særlige mørkeorange superbruger emblem på sin egen hue. Alle andre vindere får det lysere orange. Anne-Lise får også flyers med til venner og bekendte.

På fredag kl. 10 kommer Maria, Li og Konvoj igen og stiller de sidste ting op i parken, mens vi afprøver kroketspil i Temahaverne. Fredag den 11. nov kommer Bo igen og vi inviterer nogle flere gæster til at komme og være med og fejre alle de gode ideer, vi sammen har kommet frem med.

(Fredag den 2. dec vil der være rundvisning og festlig udstilling, med alle vores gode ideer samlet på Designskolen. Så sæt gerne et stort kryds i kalenderen)

Tak for endnu en dejlig formiddag i Valbyparken!

1 kommentar:

  1. Hej Maria.
    Desværre har jeg svigter nogle gange. Det er den erkendelse som jeg er kommet til når jeg ser den fotoserie som du/I har præsenteret os med via blogspot.

    For at råde lidt bod på min egen nysgærrighed og interesse for "Senior interaktion" har jeg lovet mig selv at møde op den 11. & 25. nov. kl. 10,00.
    Med venlig hilsen

    Poul Erik.
    poller@oncable.dk
    mob. nr.22254626

    SvarSlet