torsdag den 29. marts 2012

Rigtig god påske til jer allesammen!

Til alle deltagere I Valbyparken.

Næste gang, fredag d. 6 april, vil der ikke blive afholdt noget i parken, da det er en helligdag. I meget velkommen til at mødes på egen hånd. Hvis I vil låne redskaberne, skal I lige tjekke om den bemandede legeplads har åben den dag.

Vi holder fast i at mødes i lige uger, det vil sige at vi mødes igen fredag d. 20 april. Forhåbentlig til et skønt forårsvejr.
I kan tilmelde jer nedenfor.

Rigtig god påske,
med venlig hilsen Pernille, Nina, Bo og Lone

- Og rigtig mange hilsener fra Maria, som snart er færdig med at skrive sin ph.d. Hun glæder sig over de gode nyheder fra fællesskabet i parken.


lørdag den 17. marts 2012

Fredag d. 9 marts.

Referat af Erik B.

Vejret var koldt men godt, og der var mange der mødte op ved søen ved Tudsemindevej.
Vi var så mange at vi delte os i 2 hold til discgolf. En enkelt kastede sin Disc i vandet, så Bo måtte i gang med en større redningsaktion, efter lang tid og ihærdig arbejde (og en våd sok) lykkedes det ham, at redde Disc'en i land.
Herefter spillede vi "Safari" disc det klarede vi naturligvis osse perfekt.
Så var en kop kaffe fortjent, som vi igen sad og nød udenfor ved den bemandede legeplads.

Billeder fra turen:

fredag den 16. marts 2012

Næste gang d. 23/3-2012.

Kære seniorer.

I kan tilmelde jer til næste gang d. 23/3-2012 nederst i dette blogindlæg.

Bo har også nævnt, at I gerne vil vide mere med hensyn til helligdage, hvis de ligger på en fredag hvor vi skal mødes. Dette vil Pernille kunne svare på når hun er tilbage fra ferie i uge 13.

De bedste forårshilsner Bo, Pernille, Lone og Nina

Tilmeldte fredag d. 23/3-2012:
Bo
(Pernille er på ferie)
(Nina er i Sverige)
Øyvind og Anni
Erik og Anne-Lise kan ikke
Birgit
Maj Britt
Inger og Ole H
Janja

torsdag den 8. marts 2012

Info om Helle Hygums daglige arbejde som brobygger

(Se tilmelding til i morgen, længere nede)

Et aktivt liv og et godt netværk har stor betydning for ældres sundhed og trivsel. Undersøgelser viser, at alt for mange ældre føler sig ufrivilligt alene. Og at andre blot mangler kendskab til tilbud.

Derfor har Sundheds og Omsorgsforvaltningens oprettet 5 nye brobyggerstillinger, der skal arbejde i hver sin del af byen. Brobyggerne har til opgave at skabe samarbejde mellem forvaltningens mange ansatte og frivillige tilbud af alle slags. Væresteder, klubber, idrætsaktiviteter etc. Det er erfaringen, at man kan nå bredere ud med viden om tilbud til ældre ved at samarbejde.

Brobyggerne skal forfølge de gode ideer for samarbejde, have overblik over alle kommunale og frivillige tilbud til ældre i lokalområdet, og også være dem man kan kontakte, hvis man ønsker viden om muligheder for at blive frivillig.

Sig til hvis I vil invitere mig igen.

Bedste hilsner fra Helle Hygum Espersen

Konsulent - brobygning mellem civilsamfund og kommune

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune

Lokalområde Vesterbro, Kgs Enghave og Valby

Otiliavej 1

2500 Valby

Mail: ze36@suf.kk.dk

Telefon: 26373692

Flotte billeder fra Erik










Vi arbejder_____________ Vi mødes______________ Vi spiser