fredag den 16. september 2011

Skøn efterårsdag i Valbyparken

Solen skinner som altid. I dag har vi spillet petanque, discgolf og hockey med op til flere bolde. Birgit har næsten fordoblet afstanden på sine disc-kast. Imellem aktiviteterne har vi prøvet at lære at finde vores venner ude i parken med mobiltelefonerne.

Humøret har været højt og der har været en dejlig stemning. Måske skal vi spille kongespillet næste gang som Anne-Lise har forslået. Hvis der er andre der også har forslag, så skriv gerne en kommentar til os.

Vi mødes igen fredag den 30. September i Valbyparken, og der håber vi at andre også vil komme og spille med os. Vi laver aktiviteter, hvor alle kan være med – du bestemmer selv hvor meget og hvor længe. Og hvis du mest har lyst til at kigge på, er du også meget velkommen til at gøre det.

De bedste hilsner fra os i Valbyparken
Birgit, Anne-Lise, Naja, Pernille, Bo, Maria og Signe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar