søndag den 11. september 2011

Solskinsdag med frisbee-kast

Fredag den 2. September mødtes vi igen i Valbyparken efter sommerferien.

Det blev en dag, hvor vi var meget aktive. først spillede vi discgolf (frisbee-golf) på den fine discgolf bane i Valbyparken (Læs mere om disc golf under "Fredag den 2. September" på siden: "Kalender og aktiviteter"). Vi kom lidt omkring i parken og fik brugt vores arme. Denne gang havde vi fået købt de rigtige disc, så de var lidt lettere at kaste og ramme med. Efter at have spillet det en times tid, var det tid til hockey, hvor vi i høj grad fik brugt benene.

Klik på billedet ovenfor, hvis du ønsker at se det i en større størrelse.

Vi mødes igen på fredag (16. september 2011) ved søen ved Tudsemindevej, hvorfra vi i samlet trop vil begive os videre. Busforbindelse 3A stopper tæt derved. Vi mødes kl. 10:00 og fortsætter til kl. 13:00.

Du er velkommen til bare at møde op eller tilmelde dig ved at skrive en kommentar på denne blog. Vi byder på frugt, vand og hyggeligt samvær med nuværende og fremtidige venner.

Medbring gerne venner, naboer, gamle kollegaer, praktisk fortøj, beklædning og godt humør!

De bedste hilsner
Signe
På vegne af projektgruppen.

Aktiviteterne i Valbyparken er arrangeret af Seniorinteraktions projektet, og seniorer, der har lyst til at få rørt musklerne og samtidig blive introduceret til brugen af ny teknologi, som f.eks. hvordan de kan bruges til at finde hinanden og udføre aktiviteter sammen, er meget velkommen. Hvis du vil høre mere eller du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Pernille Fjerritslev Mortensen
Projektleder
Innovationssekretariatet
Sundheds – og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune

Telefon: 35 30 30 22

Email: YT63@suf.kk.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar